Skispasser

En kort skitur i skønne Alpe d'Huez, og hvor var jeg da smadret, da jeg kom hjem igen.
Vi var femten kvinder afsted, og mens andre kastede sig frygtløst og elegant ned ad pisterne, måtte jeg bruge alle mine kræfter og al min koncentration på at kompensere for min mangel på både øvelse og talent. Kroppen var i alarmberedskab.
Jo vist, jeg brækkede ikke benene, jeg hyggede mig da i det fine selskab og fik både sol og frisk luft. MEN en habil skiløber bliver jeg aldrig! 
Du skal bare knokle og overvinde dig selv, vil andre mene. Her er jeg uenig. For hvorfor ikke bare bruge tid på det, vi har sans for og blive endnu bedre til, hvad vi i forvejen har talent for?  Livet kan være svært nok i forvejen, så hvorfor gøre det endnu vanskeligere?
Så næste gang bliver skiene nok skiftet ud med yogamåtten - ligesom jeg heller ikke vil kaste mig over it-programmering men holder mig til ord og billeder ...