Påskehilsen til en chef efter mit hoved

I snart 11 år har jeg haft dig som chef, og du er helt efter mit hoved:

Du lader mig vælge sjove og meningsfulde jobopgaver.

Du er tydelig i dine (store) forventninger til mig.

Du gennemskuer hurtigt, om det er klynk eller reelt, hvis jeg udtrykker behov for en arbejdspause.

Du kan ikke fyre mig.

Du lader mig altid arbejde i den rytme, der passer mig bedst.

En gåtur med hundene eller en kaffedate midt på dagen er ok i din biks.

Du sørger for, at jeg får fint med smør på brødet.


Men du er også lidt skrap:

Du forlanger, at jeg altid gør mit arbejde til UG med kryds og slange.    
                                                     
Selv et forkert komma kan få dig til at flejne ud.                                          
                                                     
Du forlanger, at jeg konstant udvikler mig.              
                                                                                           
Du fortæller mig, at selv urimelige kunders behov så godt som altid kommer i første række.            
    
Tag en pille, siger du, hvis min krop brokker sig.          
                                                                                      
Så er det med at få fingeren ud, kan du finde på at råbe.                    
                                                             
En deadline skal ALTID overholdes, er et af dine mottoer ...


Og hvem er så chefen, der på godt og ondt er efter mit hoved? Det er naturligvis mig selv.

Selvledelse kræver sit, og hvis nu det var dig, der var din egen chef, hvordan ville du så være?