Møgærgerligt

Sådan har jeg tænkt et par gange her på det seneste.
En gæv mand eller kvinde har skabt en sund virksomhed.
Medarbejdere har i årevis både grint og grædt for at få ordrer og arbejdspladser i hus.
Historien om virksomhedens rejse og særegne kultur er god og inspirerende, og den skal da fortælles og foldes ud.
Det er alle enige om, men det ene år tager det andet, og pludselig bliver ejeren ramt af sygdom, nøglemedarbejdere er over alle bjerge, og en dag er der ingen til at huske og fortælle om en vigtig virksomhedskultur.

Så kære virksomhedsejere og iværksættere. Få nu fortalt jeres historie. Sørg for at få skabt og udgivet en velskrevet, troværdig kvalitetsbog om jer selv; mens tid er. Ikke kun for at cementere jeres eget personlige eftermæle, men i lige så høj grad af respekt for de mennesker, der gennem tiden har lagt engagement og timer i virksomheden.

Som en mangeårig, trofast FREJA-medarbejder skrev, da han i december havde læst bogen Jørgen Hansen - FREJA baner vejen: “For mig var læsningen en fantastisk tidsrejse og man kan slet ikke forstå, hvor alle årene er blevet af. Jeg har måttet læse den af flere gange, fordi jeg havde mange tårer i øjnene undervejs...”

I min verden er tingene kun sket, hvis de er blevet fortalt. Så hvad har netop I bidraget med? Hvordan har netop I gjort en forskel? Er I overhovedet værd at fortælle om? Vil I høre, hvad jeg mener om den sag? Hvis ja, så lad os tage en uforpligtende samtale om de kalorier, der er i netop jeres fortælling. 

Wieses kvalitetsbøger