Iværksætterliv i flere nuancer: Den grønne, den rige og den helt almindelige

Den nye sortpolerede Volvo med lysebrunt læderindtræk virker nærmest for voldsom for de små snoede landeveje på vejen til Lone Landmand i nærheden af Odder. Som et stort og for voldsomt fremmedlegeme i et landskab, hvor det meste er underspillet og diskret. 

Her ER man, uden at gøre sig så meget til. Og så kommer den her Volvo susende, ganske upassende med al sin dominans og stråleglans. Erhvervsmanden Lars-Christian Brask sidder bag rattet.

Lone har en skøn, stemningsmættet og populær blog om livet på Brandbygegaard ved Odder, og jeg har tit undret mig over, at Lone afviser at bringe annoncer på sin blog. Hun skiller sig ud i en tid, hvor mange bloggere ellers gør næsten alt for at tækkes sponsorer, og nogle tjener fedt på det. For Lone Landmand vil IKKE være i lommen på nogen som helst, hun vil have friheden til at ytre sig, så istedet for at være annoncesøjle vælger hun at tjene sine penge på, hvad der kan sælges fra gården og en række årlige markeder.

Lone har sagt ja til at lade sig interviewe til Lars-Christians bog Vilje til forandring. Et umage par skulle man mene: En politisk interesseret erhvervsmand med hang til skræddersyet tøj, sublim vin og dyre biler. Hipster-økologen Lone med hang til glade dyr og glad natur. Og så mig som tredjemand; en iværksætter med større lyst til glæde og skrivenørderi end lukrative forretninger.


Umiddelbart er vi tre vidt forskellige, men ved den anden kop kaffe begynder vi at tale om frihed. Ja, frihedstrangen er, hvad vi har til fælles. Uafhængighed og selvbestemmelse er afgørende for at leve det gode liv. Mener vi.


Penge er ikke så vigtige, slår Lone gang på gang fast. Kniber det med økonomien, må man jo tage lidt ekstra tøj på om vinteren. Det tager ingen skade af.”Jeg vil have mulighed for at sige 'dig vil jeg ikke arbejde for’,” supplerer Lars- Christian Brask med de mange bestyrelsesposter. Og mere beskedent fra min side lyder det: ”Jeg vil bare have et rartliv med plads til lidt meningsfulde projekter, lidt skrivefagligt nørderi, familie og venner.”


Hvad er luksus for dig, Lone?, spørger jeg og Lone svarer: ”At sidde og kigge ud over haven med en god café latte, det er skønt. Og så giver det så god mening at give noget tilbage til den natur, vi er en del af.”
Uanset hvad, er et liv, hvor du udfolder din indre frihedsjunkie, ikke for dovne sjæle. Du skal forstå at rubbe neglene. Når der er brug for det.


Lars-Christian Brask tjente sine første millioner som ung sulten finansmand i London. Det kræver en vis brutalitet at klare sig i det game, og vid, at det ikke er alle forundt en dag at køre rundt i en kæmpe Volvo.

Måske sker det aldrig for dig, og måske er du dybest set også ligeglad. Mindre biler kan gøre det, især hvis din dagligdag er så privilegeret, at du kan sige ”I say how, I say who, I say when.”