Et sus af frihed

"Nok den smukkeste sang om frihed, der nogensinde er skrevet,” siger skuespilleren Tommy Kenter, da han optræder med sit personlige onemanshow. Og det er naturligvis sangen Havnen, han hylder og efterfølgende fortolker med sødme, blues og længsel.

Tommy Kenter leverer en intim forestilling, hvor han fortæller charmerende og ærligt om sit liv og valg af noget så usikkert og selvudleverende som skuespilerhvervet. En dag forlader han fx gymnasiet midt i en skoletime. ”Hvor skal du hen?,” spørger læreren. ”Jeg skal hjem,” lyder det kort fra Tommy Kenter, der ganske enkelt ikke kan få vejret i det skematisk opbyggede undervisningsmiljø.

Efter en række korte, opslidende ansættelser som ufaglært går han til optagelsesprøve på Statens Teaterskole, kommer ind og bliver en del af et fag med højt til loftet, skarpe krav om konstant at være på toppen – og bunker af jobmæssig usikkerhed.

Kenters hæse røst reciterer:
Når byen derinde får lysene på,
og arbejdsdagen så småt går i stå,
og folk ruller hjem efter dagen, der gik,
butiksfolk, kontorfolk og dem fra fabrik,
så er jeg med såd'n omkring klokken fem,
men jeg kør' en omvej før jeg ta'er hjem.
Jeg kø'r mig en tur langs med havnen,
jeg må rundt og se, hvad der sker.
Jeg kan ikke forklare nøjagtig hvorfor
det nærmest såd'n bare, ja, gu' er det så.
Det såd'n en slags indeklemt længsel,
li'som en, der har siddet i fængsel
og så pludselig mærker, at nu er han fri,
såd'n har jeg det altid, når da'en er forbi.

Sangen slutter:
… jeg er skam slet ikke bitter, nej-nej
jeg kører mig en tur langs med havnen
hver aften når klokken er fem
jeg kører mig den tur som jeg holder af
den eneste tur jeg får råd til at ta
derude et sted bag ved molen
ligger verden og livet og solen
men hvem her i verden får alt hvad han ka li
sådan tænker jeg altid, når dagen er forbi.

Havnen handler om længsel, og sangen er denne aften en af Tommy Kenters bedste fortolkninger. For vi kender denne længselsfulde funktionær fra os selv eller fra vores nærmeste. Vi mærker hans forudsigelige arbejdsliv og føler med ham, når han hver dag cykler forbi havnen for at suge lidt eventyr og fjernere himmelstrøg til sig.

Det var den legendariske revyskuespiller Osvald Helmuth, der opførte sangen første gang i Fønixrevyen i 1937. Musikken er af Åge Stentoft, teksten er af Arvid Müller.

Dengang havde de fleste danskere ikke andre valg end at gøre deres daglige pligt, så familien kunne få smør på brødet, og så var der blot tilbage at længes.

Der var ikke de samme digitale muligheder som i dag. Medarbejderne var nødt til altid at være fysisk tilstede på arbejdspladsen, når de løste en opgave.

Tør du friheden?
I dag kunne mange af os vælge at leve et friere arbejdsliv, hvis vi ellers turde. Vi behøver ikke længere at gøre vores pligt i industrisamfundet og dermed lade os nøje med at snuse til friheden på havnen.

Men ofte tør vi ikke at gå efter suset, vores mod rækker kun til en stor bil, glatte overflader, nydelige Instagram-universer og parcelhus. Om natten er det dog drømmene om frihed, der har det med at overmande os, og derfor rammer Tommy Kenters fortolkning af Havnen os fortsat  i solarpleksus, selv om vi skriver 2019 og ikke 1937.