Den grønne kvalmegrænse

Selv den mest tonedøve kommunikationskonsulent har efterhånden fattet, at klimadagsordenen buldrer løs, og at den også vil sætte sit fede aftryk på vores samtaler i 2020 og årene fremover.

Alt og alle drysser derfor om sig med begreber som BÆREDYGTIG og KLIMAVENLIG, ligesom FN’s 17 Verdensmål nævnes i flæng. Googler du dags dato ordet BÆREDYGTIG, får du hele 3.440.000 resultater.

For hvem kan have noget imod en grøn dagsorden? Hvem er ikke lidt klimaangst? Og hvem vil ikke bakke op om et initiativ, der kalder sig bæredygtigt? Selv er jeg også lidt af en klimatosse, og der bliver flere og flere af os. 

MEN mange af os er alligevel ved at nå kvalmegrænsen. Som det altid sker, når kommunikationen om et budskab bliver for massiv, begynder vi at lukke ørene. Grøn og bæredygtig mig her, der og alle vegne, og vi magter næsten ikke at høre om flere klimavenlige initiativer. 

Ja, vi har da sympati for mange af dem, men vi kan efterhånden ikke skelne det ene fra det andet. Når ALT bliver bæredygtigt og ALT bliver grønt, og FN’s Verdensmål bliver rammen for ALT, ja så stopper vi med at lytte, og virksomheder er allerede nu begyndt at rive sig i håret. Hvordan undgår de at blive opfattet som leverandører af varm luft?

Et godt råd er at svare jordnært på følgende 3 spørgsmål:
Hvordan gør vores aktivitet en positiv forskel for mennesker og miljø? Hvordan bliver natur og mennesker styrket af vores initiativ? Og ikke mindst, hvordan kan modtageren af vores kommunikation bakke op/involvere sig? 

Svaret på sidstnævnte er ved at være det absolut vigtigste. Magtesløse føler vi os i stigende grad, og kan netop I give troværdige bud på, hvordan vi sammen skaber en mere bæredygtig fremtid, vil vi tage imod jeres budskab med kyshånd.