Deltid - fedt eller farligt  

Et lønmodtagerjob på deltid kan være fantastisk, hvis du ønsker at få mere tid til børn eller projekter - kun fantasien sætter grænser for, hvad du kan proppe i dit liv.


Er du til at sælge hjemmelavede bolsjer?

Ønsker du at skrive en bog om naturvin?

Brænder du for at drive en webshop med salg af antikvariske bøger?

Vil du samle penge ind til forældreløse gadebørn?

Vil du være en knivskarp dragebygger?

Er din drøm at udvikle et spil med orker og engle?

Så kast dig dog ud i det - vent ikke, gør det nu!

MEN vær samtidig bevidst om, at der er en pris at betale for et job på deltid.

Du får alt andet lige mindre i løn og en lavere indbetaling til pension.

Undgå at have arbejdsopgaver, som om du er på fuld tid - blot til en lavere løn.

Du vil opleve et pres fra de fleste politikere og fagbevægelsen, der fortsat ikke fatter, at et godt liv kan være andet og mere end et lønmodtagerjob på fuld tid.

Har du selv valgt og presset på for en deltidsansættelse, vil din chef typisk se det som et signal om, at du fravælger en karriere, hvor du er ansat lige nu.

Er du leder, dur det ikke med deltid - også via din arbejdstid skal du vise medarbejderne, at netop jeres afdeling eller virksomhed er det vigtigste - også i dit jobliv.

Nogle gange vil du være så udkørt af dit deltidsjob, at dine andre projekter ikke får tilstrækkeligt med lys.

HUSK - under alle omstændigheder - med jævne mellemrum - at stille dig selv følgende spørgsmål:

Er det fortsat federe med et job på deltid? 

Er der flere fordele ved at være på fuld tid?

Er det lige nu, at jeg har modet og overskuddet til  - fuldt og helt - at kaste mig over mit iværksætterprojekt?

Alle svar og valg er efter min mening fine - blot de sker ud fra en bevidsthed om, at livet det skal sgu leves!

Hop ud i friheden - som lønmodtager